logo

Spirulina

  • Hvad er Spirulina?

    Spirulina (Arthrospira platensis) er en encellet ferskvandsplante, som vokser vildt i søer og dyrkes i damme. Spirulina betyder "lille spiral" og beskriver planten, som den ser ud under mikroskop. Denne uanseelige plante er basis for fødekæden, der leverer alle de næringsstoffer, som er nødvendige for at opretholde livet i vandmiljøet. Videnskabsfolk definerer den som et enkelt kulbrinte, skabt direkte af fotosyntese, samvirket mellem sollys og vand. Blå-grønne alger som spirulina var de første livsformer, som dukkede op på jorden for 3,5 milliarder år siden og producerede ilt, hvad der tillod højere former for liv at udvikle sig. Historisk set blev vild spirulina brugt som et fødemiddel af aztekerne i Mexico for omkring 500 år siden. I Mellemamerika viser arkæologiske undersøgelser, at mayerne kan have brugt kunstige damme til dyrkning af spirulina. Man har også spekuleret på, om manna, den guddommelige føde, som israelerne på mirakuløs vis fandt på klipper, kan have været tørret spirulina. I dag bruges spirulina af mange mennesker som et koncentreret næringsmiddel.

    Gram for gram indeholder spirulina mere jern end spinat, mere calcium end mælk, mere betacaroten end gulerødder og mere protein end bøfkød. Den er sammensat af omkring 60 procent protein, der giver 18 af de 22 kendte aminosyrer, herunder alle de 8 essentielle i et balanceret forhold. Det gør spirulina til et fuldværdigt vegetabilsk korttilskud af høj kvalitet. Spirulina indeholder en mængde vitaminer. En portion på 3 gram indeholder 6.000 i. e. betacaroten - næsten dobbelt så meget som ADT (den anbefalede daglige tilførsel). Der findes også betydelige mængder B vitaminer: 10 gram indeholder 1,5 gange mere niacin og 3,7 gange mere kalium end ½ kop brun ris. Spirulina er særlig bemærkelsesværdig ved at indeholde B12 - det vitamin, som det er mest vanskelige at få fra vegetabilske kilder. Okselever mentes tidligere at være den rigeste kilde til dette sjældne vitamin, men spirulina indeholder 250 procent mere end okselever.

    Mikroalgen er også læsset med klorofyl, pigmentet, som giver planten dens dyb-grønne farve og høje næringsværdi. Klorofyl er planternes grønne "blod", og faktisk er det meget lig vort eget blod. Dets molekylestruktur kommer tæt op ad hæmin, pigmentet, som sammen med protein danner hæmoglobinet. Klorofyl har magnesium i sin kerne, hvad der giver det en grøn farve, mens blod har jern og dermed en rød farve. Spirulina indeholder også et unikt blåt pigment kaldt phycocyanin, der har både magnesium og jern i sit center.

    Spirulina indeholder:

    - 60 % planteprotein.

    - 18 af de 22 kendte aminosyrer, herunder alle de 8 essentielle.

    - et højt indhold af klorofyl, der virker som magnet på ophobede giftstoffer, tiltrækker dem og transporterer dem ud af din krop.

    - Alle B-vitaminer.

    - Jern.

    - Fenyletylamin som styrker den mentale energi.

    - Betakaroten som styrker dit immunforsvar.

    - Livsvigtige fedtsyrer.

    - Lipider.

    - Enzymer.

    - Muco- og polysaccharider.

    Algen trives i meget alkalisk vand og optager store mængder af alkaliske mineraler i sin cellestruktur. Mineraler, som er organisk bundet til fødemidler, kaldes chelerede mineraler, og til forskel fra uorganiske former (fra klipper eller malm) optages de nemt af kropsvævet. Alkaliske fødemidler hjælper med til at udligne syreholdige emner som kaffe, sukker, alkohol og kød. Speciel for spirulina er det den bløde cellevæg, der gør næringsstofferne særligt biotilgængelige. Mange vegetabilske fødemidler har deres næringsstoffer kapslet inde i hårde, fiberholdige cellevægge, som nødvendiggør kogning eller lignende for at gøre dem optagelige af kroppens væv. Men spirulina kan fordøjes og optages med en ringe indsats fra kroppens side, således at næringsoptagelsen og energivirkningen hurtigt indtræder. Dette er vigtigt for ældre og underernærede mennesker, der ofte ikke har en effektiv fødeoptagelse og derfor rammes af fejl- eller underernæring. Fedtindholdet i spirulina er lavt - mellem 4-7 procent - for det meste i form af den essentielle fedtsyre linolensyre og gamma linolen syre (GLA). GLA er nødvendig for at producere en familie af lokale, kortlivede, hormonagtige bestanddele, kaldt prostaglandiner, som kontrollerer hvert eneste organ i kroppen. Skønt sunde voksne selv kan danne GLA i kroppen, kan de alligevel komme til at mangle stoffet, hvis de har leverproblemer eller mangler bestemte, vigtige næringsstoffer. Da prostaglandiner er involveret i en mængde fysiologiske processer, kan et underskud af GLA bidrage til en række tilsyneladende ikke forbundne lidelser, herunder hjerteanfald, for højt blodtryk, artritis, allergier, astma, menstruationskramper, migræne, ufrugtbarhed, grøn stær og måske cancer.


Mikroalger

  • Spirulina

    Spirulina anses for at være blandt de mest basiske og vitalstof-rigeste næringsmidler overhovedet. Algen er et lille, grønt kraftværk med en imponerende koncentration af næringsstoffer, som ernæringsvidenskab og lægfolk er lige begejstrede for, fordi den indeholder så mange ting, der er uundvæerlige for vores sundhed. Oven i købet i en velafbalanceret blanding af farmakologisk virksomme stoffer med en enestående samlet virkning på den menneskelige organisme. Deriblandt alle essentielle aminosyrer i en profil, som svarer nøjagtigt til menneskekroppens behov. Omega-fedtsyrer findes endda i større mængder end i saltvandsfisk. Desuden tolv af de vigtigste vitaminer, som kroppen har brug for, deriblandt det meget vigtige B12-vitamin. Derudover indeholder spirulina naturligt klorofyl, som næppe findes så koncentreret andre steder, når man ser bort fra chlorella, der indeholder mere klorofyl end noget andet kendt næringsmiddel. Spirulina-brugere rapporterer ikke kun om forbedrede præstationer inden for uddannelse, erhverv og sport, men også om et styrket immunforsvar, afhjælpning af fordøjelsesbesvær eller et harmoniseret blodsukkerniveau. Også sjælen får det bedre, fordi den grønne "power food" øger hjernens ydeevne. lfølge tilbagemeldingerne skærpes opfattelsesevnen, man bliver mere afbalanceret og får en bedre koncentrationsevne. Mere

  • Chlorella

    Chlorella har en bemærkelsesværdig evne til at afgifte kroppen. Den hjælper os med at udskille sundhedsskadelige stoffer, som vi indtager hver dag gennem luften, vandet eller kosten. Deriblandt tungmetaller fra gamle amalgamfyldninger, samt klorerede kulbrinter, pesticider og insekticider. De findes i pølser, bøffer og skinke og i mineralvand, vin, øl, eller frugt og grønsager. Chlorella "opsamler" disse tungmetaller, gør dem mobile og befordrer dem ud af kroppen. Det gør den ikke kun i tarmen, men også i blodbanen og i alle kroppens depoter som for eksempel fedtvævet. Denne "begavelse" skyldes dens høje koncentration at klorofyl og pigment og dens celluloseholdige, robuste cellemembran. I tilgift til sin uforlignelige afgiftningsevne har chlorella-algen en stor portion at B-vitaminkomplekset, som blandt andet er meget vigtigt for optagelsen af aminosyrer i tarmen og deres transport gennem kroppen. Den opretholder immunforsvaret, fremmer sårheling, regulerer tarmfunktionen, sørger for en sund tarmflora og støtter leverens funktion. Videnskaben kalder chlorella-algens omfattende virkningskompleks for "Chlorella Growth Factor", forkortet til CGF. Mere

  • info@algaelife.dk